Fløjfisk (Callionymidae) bevæger sig rundt på bunden og mellem stenene og svømmer kun sjældent i åbent vand.

De lever af små pods på stenene, så derfor egner arter i denne familie sig generelt bedst til akvarier med mange pods.
Dvs. at fløjfisk bedst egner sig til akvarier, som har kørt et års tid, eller hvor man kan se, at det vrimler med pods under sten osv.

Tilgengæld er det nemme og fredelige fisk, hvis man kan tilbyde dem gode betingelser.

Man kan godt holde flere sammen, men man bør undgå at holde to hanner sammen.
Hannerne er normalt kraftigere i farven og den forreste rygfinne er større hos hannerne.

Pas på med at holde fløjfisk sammen med anemoner, da der er risiko for at anemoner kan spise disse fisk.

Disse fisk er meget modstandsdygtige overfor hvidepletter og lign. parasitter, men ikke helt immune.
Tilgengæld tåler de ikke kobber og flere andre typer medicin særlig godt.

Fisken bør være aktiv og i god stand når man køber den.
Har man planer om at forsøge at fodre denne type fisk pga. mangel på pods, så bør man gå efter en som spiser frost hos forhandleren.

Et øjeblik...
Et øjeblik...