Chromis chromis

Chromis ses ofte i større stimer hos forhandleren, men man skal være opmærksom på at de ofte ikke stimer når de er blevet kønsmodne.
Når fiskene bliver kønsmodne, så bliver de mere aggressive overfor hinanden. Kan man holde en større stime (6+), så bliver den aggressive adfærd spredt ud på flere individer og så er chancen for success større.

I forhold til de øvrige arter i denne familie, så er chromis arterne rimelig fredelige.

Klovn-/jomfrufisk (Pomacentridae) fordeler sig i 3 forskellige grupper som beskrevet neden for.

Klovnfiskene / Anemonefisk (Amphiprioninae) er kendetegnet ved, at de tilbringer det meste af tiden i en anemone.
De kan holdes uden en anemone og nogle gange vil de finde en anden koral de kan gemme sig i. Det kunne fx være en hammerkoral, xenia eller lign.
Klovnfisk har en fascinerende social adfærd, især når de har æg. Adfærden er typisk mere interessant, hvis de holdes med en anemone eller erstatning her for.

De går typisk i par og de fleste er nemme at holde i akvarie.
Klovnfisk kan fint holdes i mindre akvarier, da de ikke svømmer ret meget rundt.

Det er vigtigt at man får en han og en hun eller to hanner, da to hunner kan være meget hårde ved hinanden.
Køber man to fisk med stor størrelsesforskel eller to små individer, så er man rimelig sikker på at få et par med tiden.

Vil man gerne prøve at opdrætte saltvandsfisk, så er klovnfisk også et af de oplagte valg at begynde med.

Klovnfisk kan godt være aggressive overfor andre typer fisk, men de hovedsageligt hvis de kommer for tæt på deres tilholdssted.
De bliver ofte mere aggressive hvis de har en anemone og især når de har æg.

De fleste klovnfisk findes i slægten Amphiprion mens der er en enkelt art i slægten Premnas.

Chromis (Chrominae) dækker over slægterne Acanthochromis, Altrichthys, Chromis, Azurina og Dascyllus, men det man typisk forstår ved Chromis er fiskene i slægten af samme navn.
Fiskene i slægten Chromis er ikke så hårdfør som damsler og klovnfisk, men de er flotte med deres typisk skindende blå / grønne nuancer.

Generelt er fiskene i denne gruppe mindre aggressive end mange andre fisk i denne familie og kan ofte ses i en stime. De bliver dog mere aggressive, når de danner par eller lægger æg.
Fisk i denne gruppe lever hovedsageligt af zooplankton og bør fodres hyppigt, gerne flere gange dagligt.
En del af arterne ses ofte gemme sig i stenkoraller, fx acropora, mens nogle få arter søger tilflugt i anemoner.

Damsler (Pomacentrinae og Lepidozyginae) er typisk ret flotte og hårdfør men meget territoriale.
Nogle arter er meget farverige som små, men bliver kedelige i farven med tiden, så det skal man være opmærksom på.

De lever typisk af en blanding af zooplankton og alger, nogle lever mest af alger og omvendt.

Nogle damselfisk dyrker deres foretrukne alger i en lille "have", så de har en stabil fødekilde.
Dette forklare deres meget aggressive adfærd overfor andre fisk og invertebrater, som kunne finde på at spise deres alger.

Pga. deres territoriale adfærd, så er det typisk bedst kun at holde en damsel pr. akvarie, med mindre det er meget stort.

Man bør overveje, om man ønsker at holde mere tilbageholdende fisk på et senere tidspunkt, ønsker man det, så bør man nok gå uden om damslerne.
Damsler kan være meget svære at fange igen, uden at splitte stensætningen ad. Nogle gange kan man dog lokke dem til at gemme sig i noget, hvor man kan fange dem, fx en hul sten.
I store akvarier hvor der er plads til, at en damsel har sit eget territorium, der er det et mindre problem.

Damsler fordeler sig i slægterne Abudefduf, Amblyglyphidodon, Amblypomacentrus, Cheiloprion, Chrysiptera, Dischistodus, Hemiglyphidodon, Hypsypops, Lepidozygus, Mecaenichthys, Microspathodon, Neoglyphidodon, Neopomacentrus, Nexilosus, Parma, Plectroglyphidodon, Pomacentrus, Pomachromis, Pristotis, Similiparma, Stegastes og Teixeirichthys.