Ctenochaetus binotatus

Har en markant gul hale som ung, men bliver brun som voksen.

Ctenochaetus slægten indeholder en række kirurger som er kendetegnet ved deres specielle tænder. (Bristletooth på engelsk)
Som andre kirurger spiser disse fisk også alger, men med deres specielle tænder, så får de typisk også skrabet ander organisk materiale af stenene.
Det er derfor vigtigt med rigeligt med sten og sand.

Generelt er Ctenochaetus fredelige, knap så aktive og knap så store som mange andre kirurger.
Derfor kan de være velegnede til mindre akvarier.

Pga. disse fisks milde adfærd, så egner de sig ikke så godt til akvarier med nogle af de mere aggressive kirurger.

Ctenochaetus arterne er ikke så farvestrålende som mange andre kirurger.
Nogle arter er mere farvestålende som små, men man skal være opmærksom på at farven ændre sig når fisken er 7-8 cm.

Kirurgfisk (Acanthuridae) lever hovedsageligt af forskellige slags alger, og er derfor et populært valg til koral-akvarier, da de er med til at holde akvariet fri for alger.
De fleste kirurgfisk har en skalpel ved halefinnen som bruges som forsvar.
Den kan give nogle ret dybe flænger, så hver opmærksom hvis fiskene slås og når man håndtere fisken.

I et akvarie bruger de det meste af tiden på at svømme rundt og nippe alger fra stenene i akvariet.
Kirurgfisk genere sjældent koraller eller invertebrater. (Store palet-kirurgfisk kan være en undtagelse)

Kirurger er typisk ikke aggressive overfor andre typer fisk. Tilføjer man flere kirurgfisk til akvariet, så vil de etablere en rangorden.
Det er bedst at tilføje den mest aggressive art som den sidste, og sørge for at der er tilstrækkeligt med gemmesteder, da de gerne vil have hver sin soveplads.

Tilføjer man flere af de aggressive arter til samme akvarie, så er der en vis risiko for at en af dem går til pga. stress.
Man skal derfor være forsigtig med at tilføje flere Acanthurus arter eller Zebrasoma xanthurum til samme akvarie. Det går for det meste fint med flere af de øvrige Zebrasoma'er i samme akvarie.
Kombinationer af de forskellige slægter går for det meste fint sammen, selv om de mest aggressive arter stadig kan give udfordringer.