Microspathodon chrysurus

Hent Reef App på Google Play eller App Store
Get it on Google Play Get it on App Store
Fakta
Latinsk navn Microspathodon chrysurus
Dansk navn Juvelfisk
Engelsk navn Yellowtail damselfish
Familie Pomacentridae - Microspathodon
Levested Den Mexicanske Golf, Det vestlige Atlanterhav
Max længde 21 cm (8.3")
Som akvariefisk
Minimum volume 600 l (158 gal)
Hårdførhed Hårdfør
Egnet til akvarie Egnet under bestemte forudsætninger
Reef safe Ofte reef safe
Aggressivitet Aggressiv overfor andre arter
Føde
Anbefalet føde Makroalger (Fx noritang)
Mikroalger (Fx spirulina baseret foder)
Spiser Små krebsdyr (Krill, mysis, artemia...)
Zooplankton (Cyclops, pods...)
Spiser måske Små polyp stenkoraller (SPS)
Stor polyp stenkoraller (LPS)
Vær opmærksom på
Mister farven som voksen

Denne art er farverig som lille, men mister farven når den bliver voksen.

Territorial

Denne fisk vil gerne have sit eget lille territorie og kan være meget aggressiv overfor de fleste fisk som nærmer sig.

Aggressiv

Denne art kan være meget aggressiv overfor andre fisk.

Pas derfor på med at holde denne art sammen med mere tilbageholdende arter.
Hyppig fodring, rigeligt med gemmesteder og god plads kan i nogen grad afhjælpe aggressiv adfærd.

Husk også
Veltilkørt akvarie med alger

Denne art bør holdes i et veltilkørt akvarie hvor den kan græsse alger på stenene.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt med alger på stenene, så er det en god ide at fodre oftere og supplere med ekstra algeholdigt foder, fx Spirulina.

Gemmesteder

Denne art har brug for et godt gemmested, fx mellem levende sten.

Algespiser

Selv om denne fisk gerne spiser diverse typer frost, så er det vigtigt at fiskens primære føde er algebaseret.
Dette er med til at sikre at fisken har et godt immunforsvar.

Det kan fx være i form af planteholdigt (Spirulina) flagefoder, nori-tang eller andet grønt foder.

Beskrivelser og kilder
Slægts-beskrivelse (Microspathodon)

Fiskene i Microspathodon slægten er rigtig flotte som små, med deres mørke farve med blålige pletter.
Men som voksne bliver de noget mere afdæmpede i farven.

Fiskene i denne slægt er generelt meget aggressive og bliver ret store i forhold til andre fisk i denne familie.

Familie-beskrivelse (Pomacentridae)

Klovn-/jomfrufisk (Pomacentridae) fordeler sig i 3 forskellige grupper som beskrevet neden for.

Klovnfiskene / Anemonefisk (Amphiprioninae) er kendetegnet ved, at de tilbringer det meste af tiden i en anemone.
De kan holdes uden en anemone og nogle gange vil de finde en anden koral de kan gemme sig i. Det kunne fx være en hammerkoral, xenia eller lign.
Klovnfisk har en fascinerende social adfærd, især når de har æg. Adfærden er typisk mere interessant, hvis de holdes med en anemone eller erstatning her for.

De går typisk i par og de fleste er nemme at holde i akvarie.
Klovnfisk kan fint holdes i mindre akvarier, da de ikke svømmer ret meget rundt.

Det er vigtigt at man får en han og en hun eller to hanner, da to hunner kan være meget hårde ved hinanden.
Køber man to fisk med stor størrelsesforskel eller to små individer, så er man rimelig sikker på at få et par med tiden.

Vil man gerne prøve at opdrætte saltvandsfisk, så er klovnfisk også et af de oplagte valg at begynde med.

Klovnfisk kan godt være aggressive overfor andre typer fisk, men de hovedsageligt hvis de kommer for tæt på deres tilholdssted.
De bliver ofte mere aggressive hvis de har en anemone og især når de har æg.

De fleste klovnfisk findes i slægten Amphiprion mens der er en enkelt art i slægten Premnas.

Chromis (Chrominae) dækker over slægterne Acanthochromis, Altrichthys, Chromis, Azurina og Dascyllus, men det man typisk forstår ved Chromis er fiskene i slægten af samme navn.
Fiskene i slægten Chromis er ikke så hårdfør som damsler og klovnfisk, men de er flotte med deres typisk skindende blå / grønne nuancer.

Generelt er fiskene i denne gruppe mindre aggressive end mange andre fisk i denne familie og kan ofte ses i en stime. De bliver dog mere aggressive, når de danner par eller lægger æg.
Fisk i denne gruppe lever hovedsageligt af zooplankton og bør fodres hyppigt, gerne flere gange dagligt.
En del af arterne ses ofte gemme sig i stenkoraller, fx acropora, mens nogle få arter søger tilflugt i anemoner.

Damsler (Pomacentrinae og Lepidozyginae) er typisk ret flotte og hårdfør men meget territoriale.
Nogle arter er meget farverige som små, men bliver kedelige i farven med tiden, så det skal man være opmærksom på.

De lever typisk af en blanding af zooplankton og alger, nogle lever mest af alger og omvendt.

Nogle damselfisk dyrker deres foretrukne alger i en lille "have", så de har en stabil fødekilde.
Dette forklare deres meget aggressive adfærd overfor andre fisk og invertebrater, som kunne finde på at spise deres alger.

Pga. deres territoriale adfærd, så er det typisk bedst kun at holde en damsel pr. akvarie, med mindre det er meget stort.

Man bør overveje, om man ønsker at holde mere tilbageholdende fisk på et senere tidspunkt, ønsker man det, så bør man nok gå uden om damslerne.
Damsler kan være meget svære at fange igen, uden at splitte stensætningen ad. Nogle gange kan man dog lokke dem til at gemme sig i noget, hvor man kan fange dem, fx en hul sten.
I store akvarier hvor der er plads til, at en damsel har sit eget territorium, der er det et mindre problem.

Damsler fordeler sig i slægterne Abudefduf, Amblyglyphidodon, Amblypomacentrus, Cheiloprion, Chrysiptera, Dischistodus, Hemiglyphidodon, Hypsypops, Lepidozygus, Mecaenichthys, Microspathodon, Neoglyphidodon, Neopomacentrus, Nexilosus, Parma, Plectroglyphidodon, Pomacentrus, Pomachromis, Pristotis, Similiparma, Stegastes og Teixeirichthys.

Kilder og yderligere læsning

Kilder generelt

Scott W. Michael. 2008. Damselfishes & Anemonefishes (Reef Fishes) - TFH Publications / Microcosm Ltd. - (Engelsk)
James W. Fatherree. 2011. Aquarium Fish: Damselfishes and Chromises: the Good and the Bad - Advanced Aquarist - (Engelsk)
Bob Fenner. The Damsel and Anemonefishes, Family Pomacentridae - Wet Web Media - (Engelsk)