Banded angelfish
Apolemichthys arcuatus
Banded angelfish
Apolemichthys arcuatus
Kejserfisk (Pomacanthidae) er kendt som nogle af de farvestrålende og imponerende fisk på revet.
Mange af arterne er ikke reef safe, da de især går efter blødkoraller og LPS.
Men ved at vælge sine koraller med omhu, eller ved at gå efter bestemte arter af kejserfisk, så kan man holde dem i koral-akvarier.
Der findes kejserfisk til de fleste størrelser akvarie, fra dværgkejsere som egner sig til mindre akvarier, mens de store arter er imponerende i et større akvarie.
Der er meget stor forskel på hvad de enkelte arter kræver.
Nogle er foderspecialister og kræver derfor special foder, mens andre er svære at akklimatisere, da de i naturen lever på dybt vand.
Det er en god ide at have vis erfaring med de forskellige typer foder og behandling af sygdom, hvis man gerne vil holde de større arter.
Apolemichthys slægten indeholder en række medium størrelse kejserfisk som er ret forskellige i deres behov.
Nogle af arterne er ret hårdfør og klare sig typisk godt i akvarie, mens andre ikke egner sig særlig godt til akvarie da de er foderspecialister.
Disse fisk er ikke kendt for at være reef safe, så de egner sig ikke til koral-akvarier.
Arterne i denne slægt er typisk mindre aggressive end Holacanthus og en del af Pomacanthus arterne.
Centropyge og Paracentropyge (Dværg kejserfisk) er nogle af de mest farverige fisk på revet.
De er populære i akvarie, da de ikke bliver lige så store som de øvrige slægter af kejserfisk.
Dværg kejserfisk bliver typisk ikke større end 10 cm i akvarie, nogle kan dog blive op til 18 cm.
Dværg kejserfisk er typisk ikke reef safe. Med nogle af arterne har man dog en rimelig chance for at de er reef safe.
De fleste vil ikke direkte spise koral polypper, men går efter det slim som nogle koraller ofte producere.
Dette kan genere mange typer LPS, Zoanthus og muslinger så meget at de går til.
Det er svært at sige om de enkelte arter er reef safe, men det er altid forbundet med en vis risiko at tilføje en dværg kejserfisk til et koral akvarie.
Disse fisk lever typisk af microalger og efterladenskaber.
Makroalger og trådalger kan også være en del af føden for nogle arter, fx henholdsvist C. loriculus og C. flavissima.
Foder der indeholder spirulina, nori og evt. friske grøntsager er typisk velegnet til dværg kejserfisk.
A. tristis og A. pyroferus immitere forskellige arter af dværg kejserfisk, men man kan altid kende en kejserfisk de to pigge som sider på hver side af hovedet.
Fisk i Chaetodontoplus slægten kan blive op til 35 cm og er typisk rimelig velegnede til akvarie.
De fleste af arterne lever hovedsageligt at alger, fx nori, Spirulina eller spinat, men bør fodres varieret, så de også får lidt hakket sea-food og frost foder.
De er generelt mindre aggressive end Holacanthus og Pomacanthus arterne.
Disse fisk vil typisk ikke kunne gå flere sammen i et akvarie med mindre det er meget stort.
De er typisk ikke reef safe da de går efter især LPS, rørorm, mm.
Genicanthus (Lyrehale kejserfisk) adskiller sig fra de øvrige kejserfisk med deres lyrehale og ved at de jagter zooplankton i det åbne.
Ud over zooplankton lever disse fisk også af forskellige microalger, fiskeæg og andre små invertebrater.
Disse fisk er typisk gode kandidater til koral-akvarie, da de modsat de øvrige typer kejserfisk sjældent går efter koraller.
De kan finde på at gå efter Xenia eller lign., men det er typisk ikke et problem.
Der er typisk stor forskel på hanner og hunner. De går fint som par i akvarie.
Hunnerne kan skifte køn til hanner, også selv om der er en han til stede.
Hvis der er en han til stede i forvejen, så kan hunnen skifte tilbage igen, hvis den gamle han bliver aggressiv overfor den hun der skifter køn.
Disse fisk lever typisk på dybt vand, så de kan have taget skade i forbindelse med indfangning. Hunnerne klare sig typisk bedre end hannerne.
Et klart tegn på at fisken er fanget forkert, er hvis den ikke kan holde sig stille i vandet, men konstant skal svømme lidt ned af, for ikke at flyde op til overfladen.
Hvis fisken ikke vil spise eller er meget sky, kan det være en ide at dæmpe lyset i noget tid i forbindelse med akklimatisering.
Hannerne kan være aggressive overfor hinanden, men hunnerne kan godt gå flere sammen, også på trævrs af arterne.
Det er klart en fordel at tilføje alle fiskene på samme tid.
Kejserfisk i slægten Holacanthus er generelt store, flotte og meget farverige.
Holacanthus er nogle af de mere hårdfør kejserfisk, men kan stadig være sårbare overfor parasitter og kræver god varieret foder med en god mængde nori, spirulina eller lign.
Man bør passe på meget meget protein holdigt foder, da det kan forhindre fisken i at danne A-vitamin.
De er generelt ikke reef safe, men nogle af arterne kan med lidt forsigtighed holdes i koral-akvarie.
Holacanthus er kendt for deres meget aggressive adfærd, så man bør have ekstra god plads til disse fisk.
Især mindre individer kan være meget aggressive.
Generelt kan det ikke anbefales at holde disse kejserfisk sammen med andre Holacanthus eller tilbageholdende fisk generelt.
Og selv med andre slægter af kejserfisk, er det forbundet med en rimelig stor risiko at holde dem sammen med Holacanthus, men det kan lade sig gøre.
Centropyge og Paracentropyge (Dværg kejserfisk) er nogle af de mest farverige fisk på revet.
De er populære i akvarie, da de ikke bliver lige så store som de øvrige slægter af kejserfisk.
Dværg kejserfisk bliver typisk ikke større end 10 cm i akvarie, nogle kan dog blive op til 18 cm.
Dværg kejserfisk er typisk ikke reef safe. Med nogle af arterne har man dog en rimelig chance for at de er reef safe.
De fleste vil ikke direkte spise koral polypper, men går efter det slim som nogle koraller ofte producere.
Dette kan genere mange typer LPS, Zoanthus og muslinger så meget at de går til.
Det er svært at sige om de enkelte arter er reef safe, men det er altid forbundet med en vis risiko at tilføje en dværg kejserfisk til et koral akvarie.
Disse fisk lever typisk af microalger og efterladenskaber.
Makroalger og trådalger kan også være en del af føden for nogle arter, fx henholdsvist C. loriculus og C. flavissima.
Foder der indeholder spirulina, nori og evt. friske grøntsager er typisk velegnet til dværg kejserfisk.
A. tristis og A. pyroferus immitere forskellige arter af dværg kejserfisk, men man kan altid kende en kejserfisk de to pigge som sider på hver side af hovedet.
Pomacanthus slægten af kejserfisk er meget imponerende med deres flotte farver og mønstre.
De lever typisk af mest af svampe, men også blødkoraller, sækdyr og til dels makroalger i naturen.
Der er typisk meget stor forskel på hvordan disse fisk ser ud som unge fisk og som voksne.
Disse fisk kan typisk blive ret store og vokser hurtigt hvis de fodres korrekt.
Der kan godt gå over en uge før denne type fisk begynder at spise i fangenskab, da de ikke er vant til at fange føde i vandsøjlen.
Det er bedst at fodre lidt 4-5 gange dagligt, frem for 1-2 større måltider.
Som kosten antyder, så er disse fisk ikke reef safe, men vælger man sine koraller med omhu, så kan det godt lade sige gøre at holde dem i et koral akvarie.
For at imødekomme deres naturlige kost, så kan det være en god ide at anskaffe specialfoder, der bla. indeholder svampe, til denne type kejserfisk.
Man bør også supplere med grønt, fx nori, spirulina eller lign.
Pomacanthus arterne kan generelt godt være aggressive men dog ikke helt i samme grad som Holacanthus arterne.
Så i et system med tilbageholdende arter kan det være en god ide at tilføje en Pomacanthus som den sidste.
De bør ikke holdes sammen med dragefisk, søheste, skorpionfisk og lign., da de godt kan finde på at nippe i dem.
Der er kun en art i Pygoplites slægten, den er kendt for sine ekstra ordinært flotte farver.
Pygoplites er ikke reef safe. Den er ret sky, især i akvarie med kraftigt lys.
Den er svær at holde i akvarie, da den kan være meget svær at få til spise i fangenskab.
Det er vigtigt at denne fisk også får spirulina og nori eller lign. som en del af føden.