Labridae (Gylter)

Gylter ses næsten altid i koral-akvarier, da mange af arterne er både flotte og nytte i bekæmpelsen af en række uønskede smådyr som fx fladorm, pyramidesnegle mm.
Disse fisk lever af alt fra zooplankton til større krebsdyr, snegle, søpindsvin mm.

Der er stor forskel på gylternes adfærd og størrelse, så det er vigtigt at sætte sig ind i deres adfærd og behov inden man tager dem med hjem.

Arterne i Anampses slægten er ofte meget flotte, men det kan være svært at holde dem i god foderstand på lang sigt.
Der kan være stor forskel i udseende mellem kønnene, men også mellem unge og voksne individer.

Man har bedst chance for success med disse fisk, hvis man har levende foder til dem i starten og fodre meget ofte.
Efterhånden som fisken bliver fuldvoksen, så kan de nøjes med fodring 1-2 gange dagligt.
Hvis man har mange pods i sit akvarie, så behøves man ikke fodre så ofte.

På trods af at disse fisk kan blive relativt store, så er de generelt ikke en trussel mod rejer og andre invertebrater.
Meget små rejer og lign. kan dog være for stor en fristelse.

Disse gylter er typisk fredelige overfor andre fisk, og går bedst i en lille gruppe med max en han.
Når disse gylter skal sove eller føler sig truede, så graver de sig ned i sandet.

Når du udvælger disse fisk hos en forhandler, så skal du sikre dig, at de ikke har taget skade under transporten. Især området omkring munden kan have taget skade.
Helt små individer skal fodres meget ofte og de store er svære at akklimatisere, men også mellem individer kan være en udfordring at få til at spise og trives.

Det kan være en udfordring at tilføje disse fisk til et akvarie med andre fisk da de kan være meget sky.
Så det er en stor fordel, hvis man har et tomt eller meget fredeligt akvarie fisken kan gå i, indtil den spiser og er i god stand.

Svinefisk (Bodianus) har deres navn pga. den måde de søger føde på hvor de har snuden nede i sandet.
De kan godt finde på at blæse vand ned i sandet og i naturen følger de ofte efter andre fisk der roder i sandet.

Svinefisk er rimelig hårdfør og spiser med tiden det mest almindelige fiskefoder.
De kræver godt med svømmeplads og masser af gemmesteder.

De kan gemme sig i længere tid hvis de holdes med aggressive arter.
Svinefisk kan godt være aggressive overfor tilbageholdende arter og arter der ligner dem selv meget.

Når de bliver voksne så kan de være en trussel overfor flere invertebrater, fx orm, snegle, små muslinger, krebsdyr mm.

Fiskene i slægten cheilinus er større end de fleste gylter, helt op til over 2 meter.

Disse fisk er en trussel overfor næsten alle invertebrater (ikke koraller) og små fisk.
Det kan være nødvendigt med levende føde i starten, men senere kan man fodre med større stykker varieret seafood hver eller hver anden dag.

Selv om de kan være aggressive når de først er faldet til, så skal man passe meget på at de ikke bliver stresset af andre fisk eller akvaristen i forbindelse med akklimatisering, da de kan risikere at dø inden de falder til.

Cheilio slægten indeholder kun en art som kan minde meget om Hologymnosus arterne.
Det er en stor og aktiv fisk, så den kræver meget plads, men har man pladsen, så egner den sig fint til akvarie.

Denne fisk graver sig ned i sandet om natten.

Arterne i slægten Choerodon bliver rimelig store og kræver derfor meget plads, da det er en ret aktiv og intelligent fisk.
Store individer kan finde på at spytte vand op af akvarie, så pas på el-installationerne.

De kan fodres med forskellige typer seafood, forst foder og tørfoder. De bør fodres et par gange om dagen, da det er en aktiv fisk.

Disse fisk kan godt være aggressive, men undgår man at tilføje tilbageholdende fisk senere hen og undgår lign. gylter, så burde det gå fint.
Store individer spiser diverse krebsdyr, snegle, søstjerner og søpindsvin hvis de kan komme til det.
De kan også finde på at omarrangere løstsiddende koraller og sten i deres søgen efter føde.

Choerodon fasciatus er mindre tilbøjelig til at spise invertebrater og omarrangere sten end de øvrige arter, så med forsigtighed kan den gå i koral-akvarie.

Fisk i slægten cirrhilabrus er meget farverige fisk og flere af dem egner sig fint til livet i akvarie.

Disse fisk er generelt meget fredelige, men kan i nogle tilfælde være aggressive overfor tæt beslægtede arter.
Tilføj de største hanner til sidst hvis du vil holde flere forskellige arter sammen, akvariet skal dog helst være over 400 liter, gerne 800 liter eller større.
Der er lidt forskel på hvor modige disse fisk er, nogen opholder sig i vandsøjlen kort efter de er kommet i et nyt akvariet, mens andre har brug for meget ro i forbindelse med akklimatisering.

Hvis disse fisk bliver jagtet, så vil deres typiske reaktion være at svømme lodret opad, derfor er det nødvendigt med låg over akvariet og et sikret overløb.
Man bør undgå at holde disse fisk sammen med fisk som jagter dem, da de kan komme til skade når de hopper op i låget.

Hannerne kan godt være hårde ved hinanden, men man kan fint holde en han med flere hunner. Det en god ide at introducere dem samtidigt eller alternativt hunnerne først.
Det kræver dog god plads at have en flok til at gå sammen.

Der er typisk stor forskel i farven, alt efter hvor fisken stammer fra, og der kan være stor forskel på hanner og hunner.
Disse fisk kan skifte køn både fra han til hun og omvendt.
Hannerne kan skifte farve når de "flasher" i forbindelse med formering.

Lige som papegøjefisk så sover disse fisk i en puppe af slim mellem stenene.

Disse fisk spiser det meste frost og tørfoder som har en passende størrelse, men vil man holde farven skal man fodre varieret og med foder af god kvalitet.
Da det er en meget aktiv fisk, så er det en god ide at fodre mindst to gange dagligt.

Når man skal udvælge disse fisk i butikken, så er det vigtigt at tjekke området omkring munden, da de kan have taget skade under transporten. hvilket kan føre til infektion.
Det er også en god ide at tjekke, at de er aktivt spiser når der fodres, især hvis man kigger på større eksemplarer.

Regnbuegylter (Coris) bliver typisk meget store og udseendet kan ændre sig markant fra ung fisk til voksen.

Disse fisk graver sig ned i sandet når de skal sove eller føler sig truede, så det er nødvendigt at have en tilstrækkelig dyb sandbund. (5-10 cm alt efter størrelse)

De ses ofte som små i handlen, hvor man nemt fristes til at købe en, men de ender ofte med at blive sendt hurtigt videre, da de vokser ud af de fleste private akvarier.
Efterhånden som de bliver større, bliver de en trussel overfor muslinger, snegle, søpindsvin, søstjerner, søpølser og større krebsdyr, men som små spiser de mysis, artemia og lign.
Store individer kan også finde på at spise små fisk hvis de får chancen, så pas på med små langsomme fisk.

Når fisken bliver stor nok, begynder de at søge efter føde under løse objekter, så de kan være ret destruktive i et koral-akvarie, hvis man ikke har taget højde for denne adfærd.

Når man udvælger fisken, så skal man undersøge området omkring munden, for at sikre at den ikke har taget skade under transport.
De bør altid have mulighed for at grave sig ned, også under transporten.

I forbindelse med akklimatisering kan den finde på at grave sig ned i flere dage, men den skal nok komme frem, hvis den ikke stresses af andre fisk eller akvaristen.

De to arter i slægten Epibulus (Slingjaw wrasses på engelsk) er kendt for deres evne til at "skyde" deres kæber frem for at fange bytte, svarende til halvdelen af fiskens længde.

Disse gylter lever hovedsageligt af rejer, krabber, fisk og orm, så det skal man tage højde for i akvariet.
De er mest tilbøjelige til at spise levende foder, så det er en god ide at have lidt levende rejer eller fisk klar hvis de ikke spiser frost til at starte med.
Med tiden kan man få dem til at spise forskellige typer sea food.

Fuglegylter (Gomphosus) kendes på deres meget specielle "næb"-formede mund, som de bruger til at jagte bytte mellem sten og koraller.

De spiser hovedsageligt krabber, rejer og krebs, men også myslinger, små fisk og søstjerner indgår i føden.
Hvis byttet er for stort til at blive spist helt, så vil disse gylter slå det mod stenene, indtil stykkerne er tilpas små.

Disse gylter sover normalt mellem stenene.

Fisk fra slægten halichoeres er meget populære i akvarie, da de er flotte og meget effektive i forhold til at holde fladorm og pyramidesnegle væk.

De er typisk mere fredelige end Pseudocheilinus hexataenia, som ofte anskaffes med samme formål.
Dog bliver de fleste fisk fra halichoeres slægten for store til mindre akvarier ret hurtigt.

Det er lidt forskelligt hvilken føde disse fisk lever af, nogle lever af små invertebrater, mens andre kan knuse diverse krebsdyr.
Nogle arter kan tage bytte der er større end fisken selv ved at banke det mod stenene, så pas på med disse arter hvis du har små fisk, krabber, rejer, snegle eller lign.

Disse gylter graver sig ned i sandet når de føler sig truede eller skal sove.

Når man udvælger disse gylter hos en forhandler, så skal man sikre sig, at de ikke har taget skade under transport, især området omkring munden kan have taget skade.
Hvis fisken skal transporteres langt, så er det en fordel at have sand i posen så den kan grave sig ned.
De har et fint biologisk ur, så når de transporteres, så kan der gå lidt tid før de finder sig helt tilpas.

Fiskene i Hemigymnus slægten bliver meget store og kræver derfor meget plads.
De er generelt rimelig fredelige overfor andre fisk, men de er en trussel mod en lang række invertebrater.

De skal fodres mindst 4 gange pr. dag, hvilket betyder at de belaster akvariet rimelig meget, pga. det storre behov for foder.

Da de søger føde i sandet, så kan de godt finde på at sprede sand ud over koraller, så det skal man være opmærksom på inden man anskaffer disse fisk.

Hologymnosus arterne er meget aktive og relativt store, så de kræver god plads.
Men har man plads nok, så kan disse fisk være fint egnede til akvarie.

De kan ikke knuse bytte som mange andre gylter, men spiser en lang række invertebrater og fisk, så længe føden kan sluges i et stykke.
Nogle gange kan de finde på at slå byttet i mindre stykker mod en sten.

De graver sig ned i sandet hvis de føler sig truet eller skal sove.
Hvis de transporteres uden sand, så kan de tage skade i området omkring munden, så det skal man tjekke når man udvælger fisken i butikken.

Pudsefisk i slægten labroides fjernet parasitter fra fisk, men fjerner kun nogle typer parasitter.
De fjernet fx ikke hvide pletter (Labroides dimidiatus er den nemmeste at holde i akvarie, da det ofte lykkes at få den til at spise frost foder, evt. ved hjælp af levende foder i starten.

Man kan holde disse fisk som par eller enkeltvist, men to hanner vil slå hinanden ihjel.
Da det er svært at se forskel på kønnene, så bør man købe dem som små hvis man vil have et par.

De sover i en lille slim-puppe mellem stenene.

Selv om rovfisk sjældent spiser pudsefisk i naturen, så gør det samme sig ikke nødvendigvis gældende i fangenskab.

Leopard gylter har fasinerende farver og mønstre, men er ikke egnede for begyndere, da de kan være svære at få til at spise tilstrækkeligt.

Man bør have et velkørende akvarie hvor disse fisk kan finde deres egen føde i form af små snegle og pods.
Er der ikke tilstrækkeligt med føde, så vil de langsomt dø pga. underernæring.
Det betyder også at det er en dårlig ide at holde dem med fødekonkurrenter, fx mandarinfisk, med mindre man er sikker på at der er føde nok.

Man bør supplere deres føde flere gange daglige med forskellige typer frostfoder.

Disse gylter graver sig ned i sandet når de føler sig truede eller skal sove.

Når man udvælger disse gylter hos en forhandler, så skal man sikre sig, at de ikke har taget skade under transport, især området omkring munden kan have taget skade.
Hvis fisken skal transporteres langt, så er det en fordel at have sand i posen så den kan grave sig ned.
De har et fint biologisk ur, så når de transporteres, så kan der gå lidt tid før de finder sig helt tilpas.

Man bør ikke introducere leopard gylter i et akvarie med aggressive fisk, da det bliver svært at få dem til at spise.

Fisk i slægten Novaculichthys ses ikke så ofte i akvarie, men har man et stort akvarie med tilstrækkeligt med sand, så kan disse fisk være interessante at iagttage.
Når fisken er fuldvoksen, så vil den bruge meget af tiden på at ommøbblere løse genstande i akvariet.

Disse fisk er kendt for at kunne svømme lodret ned i sandet og lige frem svømme under sandet.

I starten er disse fisk ret sky og bør have meget ro i starten.
Men senere hen kan de blive ret aggressive og kan være en trussel overfor både små fisk og flere typer invertebrater.

Flasher gylter (Paracheilinus) er generelt meget farverige fisk som tilbringer det meste af tiden fremme i vandsøjlen.
Disse fisk er fredelige og lidt sky, så de bør ikke holdes sammen med aggressive arter.

Hannerne er typisk mere farvestrålende og har længere spidser på rygfinnen end hunnerne.
Det kan være svært at holde farven på disse fisk i fangenskab, så man bør sikre give dem varieret foder af en høj kvalitet.

Disse fisk er normalt ikke kræsne og spiser det meste foder, men der kan gå et par dage før de kommer frem og spiser.

Holder man disse gylter i en gruppe på flere hunner og 1-2 hanner, så vil hannerne oftere vise deres flotte farver frem.
Man bør ikke holde mere end én han hvis man har under 500 liter (125 gallon).

Disse fisk sover i en slim-puppe mellem stenene om natten.

Flere af arterne i denne slægt ligner hinanden meget og kan derfor være svære at skelne fra hinanden.
Heldigvis er deres behov og adfærd rimelig ens, så det ikke har den store betydning i praksis.
Der findes flere hybrider af forskellige arter, hvilket heller ikke gør det nemmere at identificere arterne.

Når man skal udvælge disse fisk i butikken, så er det vigtigt at tjekke området omkring munden, da de kan have taget skade under transporten, hvilket kan føre til infektion.
Det er også en god ide at tjekke, at de er aktivt spiser når der fodres.

Fisk fra slægten pseudocheilinus er meget populære i akvarie, da de er flotte og gode til at holde fladorm og pyramidesnegle nede.

Det er mest Pseudocheilinus hexataenia (Seksstribet gylte) som ses i handlen.
P. hexataenia er i nogle tilfælde ekstremt aggressiv overfor fisk på samme størrelse, så kan man overveje fisk halichoeres slægten som alternativ, hvis man vil holde fladorm og pyramidesnegle nede.

På trods af at disse fisk kan være meget aggressive, så vil de omvendt gemme sig meget hvis de jagtes af større aggressive arter.

Disse fisk graver sig normalt ikke ned, men sover mellem stenene.

Disse fisk er normalt nemme at få til at spise forskellige slags frost og tørfoder.
Store individer kan godt finde på at spise små krebsdyr, men det er normalt ikke et problem.

Pseudojuloides gylter er fristende at anskaffe, men de kan være svære at holde i god stand i længden.
Derfor dør en stor del af dem af underernæring efter noget tid i fangenskab.

Vil man forsøge sig med at holde disse fisk, så er det vigtigt at akvariet har en sund bestand af pods, så fisken selv kan finde føde løbende.
Der ud over er det en god ide at fodre flere gange dagligt med varieret foder, fx mysis, artemia og cyclops.

Disse fisk graver sig ned om natten eller hvis de føler sig truede.

Stethojulis er meget flotte når de er udfarvede, de er mere matte i farven som små, men de kræver næsten konstant fodring hvis de skal overleve på lang sigt i akvarie.
Deres behov for foder bunder i, at de er meget aktive og derfor hurtigt omsætter føden, dette betyder også at man bør give dem godt med svømme plads.

Har man et kæmpe akvarie med masser af mikroliv og et velkørende refugie, så har man en god chance for success med disse fisk.
Uden naturligt føde, så er det nødvendigt med jævn og varieret fodring hele dagen med en foderautomat.

Disse fisk spiser de fleste typer frostfoder af passende størrelse, fx mysis, artemia og cyclops, og er kun en trussel overfor helt små invertebrater som snegle og rejer.

De bør ikke holdes sammen med aggressive fisk, da de vil have svært ved at blive akklimatiseret.

Disse gylter graver sig ned i sandet hvis de føler sig truede eller skal sove.

Thalassoma arterne er meget flotte både som små og voksne, selv om der er meget stor forskel i udseende.
Generelt bliver de hurtigt for store til de fleste akvarier og ses derfor ofte til salg, da de tilføjes til akvarier som hurtigt bliver for små til disse fisk.

Alt efter størrelse lever disse fisk af alt fra artemia til større invertebrater som snegle, krebsdyr og søpindsvin.
De kan godt finde på at slå større krebsdyr i stykker mod stenene, så stykkerne får en spiselig størrelse.

Større individer kan være meget aggressive overfor andre fisk, og de kan sågar finde på at spise små fisk.

Det er en god ide at fodre disse fisk 3 gange dagligt, da de er meget aktive, det betyder også, at de skal have masser af svømmeplads.

Disse gylter kan godt finde på at grave sig ned i sandet, men de har ikke behov for sandbund for at trives.

Wetmorella arter er ret små og derfor egner disse gylter sig godt til nano-akvarier.
De er fredelige og lever af små invertebrater. Hvis de ikke kan finde føde i akvariet, så skal de fodres flere gange om dagen.

Man bør ikke holde disse fisk sammen med aggressive fisk. Man kan holde flere af disse gylter sammen hvis man har mere end 300 liter.

Disse fisk bruger meget af tiden mellem stenene, så det er vigtigt at der er fredeligt i og omkring akvariet hvis man vil se dem fremme.